Hej derude! Jeg håber at der stadig er et par hoveder tilbage :-)
Jeg ved at det er lang tid siden i sidst har hørt fra mig, men nu vil jeg prøve at se om jeg ikke kan skrive lidt oftere!
Jeg oplever mange spændende ting lige for tiden. Her i denne uge har jeg været i praktik hos Midtjyllands Avis. Det var rigtig spændende og jeg fik lov til rigtig mange ting, blandt andet at skrive tre artikler til avisen, de udkommer engang i næste uge. Det var de første tre dage der bød på prøvelser som journalist. Om fredagen skulle jeg nemlig i praktik hos Radio 1, som er Silkeborg og omegns lokale radio. Det var virkelig fedt at opleve! Stemningen inde i studiet var helt speciel. Vi fik besøg af Copenhagen Drummers til en lille snak om deres nyeste single. De var bare virkelig nogle rare fyre, fyldt med så meget energi, at man ikke kan andet end at blive glad af deres tilstedeværelse.
Jeg fik også selv lov til at sige noget i radioen. Dette blev min debut som radiovært, og er du gal jeg var stolt bagefter!
Praktikugen var virkelig en af de fedeste oplevelser, jeg har haft.
Håber at i går rundt og vinder... i ved sådan i livet :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar